Massage

I min klinik vækkes sanserne til live med behagelig musik og en dejlig lyssætning, imens aromaterapien tilfører afstressende dufte.

I Krop i centrum kan du modtage forskellige typer massage;


I min klinik vækkes sanserne til live med behagelig musik og en dejlig lyssætning, imens aromaterapien tilfører afstressende dufte. Klinikken byder på et rum uden stress og jag, og jeg sætter god tid af til din massage. Både fysiske og psykiske belastninger kan sætte sig som spændinger i kroppens forskellige dele. Alle former for massage udløser kroppens eget morfin kaldet endorfin samt hormonet oxytocin, der blandt andet øger optagelsen af næringsstoffer fra kosten og styrker immunforsvaret. 

 

Hvorfor massage? 

Dine muskler og din hud har stor glæde af massage. Når musklerne, som udgør 40% af din kropsvægt, arbejder, udskilles affaldsstoffer som fx mælkesyre, kultveilte og urinstof. Affaldsstofferne ledes normalt bort via blodkredsløbet og lymfesystemet, men til tider sker det, at for mange affaldsstoffer hober sig op i muskulaturen. Det kan være, hvis du sidder for meget foran computeren eller fjernsynet, eller ubevidst spænder i kroppen. Det samme kan ske ved for hård fysisk hård træning, som gør musklerne trætte, stive og ømme.

Når jeg masserer, bruger jeg altid økologiske, æteriske (essentielle) olier. Olierne sammensættes efter dine behov, løsner musklerne op og understøtter processen med at frigøre ophobede affaldsstoffer. Massagen er derfor med til at forbedre kroppens blodcirkulation og transporterer næringsstoffer og ilt ud til kroppens celler. På den måde kan massage være med til at rense dit system, give din hud et friskere udseende og en helt ny glød.

Massage kan gives enten som enten fysiurgisk massage eller wellness massage

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig på tlf. 31 44 68 22.
Se klinikken

Som behandler fokuserer jeg på hele mennesket – inklusiv dit besøg på min hjemmeside. Jeg anvender udelukkende cookies til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden og til at understøtte markedsføringen af mine ydelser.

Ved at fortsætte på siden eller klikke ”Ok med mig” accepterer du brugen af cookies.