Ann Boysen Blenner

Mit navn er Ann Boysen Blenner. Jeg er behandler og indehaver af Krop i centrum – en klinik med rum til samtale og behandling. 

Når du træder ind ad døren til Krop i centrum, vil du møde mig som en udadvendt og engageret person, der med en medmenneskelighed og professionel tilgang ønsker at gøre en forskel for netop dig.

Jeg er uddannet lægeeksamineret massør og har arbejdet med massage siden 2010. Jeg kombinerer mine behandlinger med laser, Shockwave og æteriske olier alt efter, hvad der giver mening i forhold til dig og dine symptomer. Min erfaring er, at kombinationen af netop disse behandlingsformer har stor effekt på en lang række problematikker.

Krop i centrum finder du på min privatadresse Sankelmarksvej 35 i Silkeborg. Klinikken har egen indgang til et samtalerum og et behandlerrum, hvor du altid skal føle dig velkommen. Derfor vil du, når du træder ind ad døren til de lyse lokaler, opleve dejlige dufte fra naturlige, økologiske, æteriske olier – det er de samme essentielle olier, jeg anvender i alle mine behandlinger.

Lys og lysets energi er også et element i behandlingerne. Du vil opleve, at jeg tilpasser farverne i behandlingsrummet alt efter den energi, jeg ønsker at kombinere din fysiske behandling med. Kombinationen af duftene, deres positive egenskaber og lysets energi påvirker dine sanser, og du vil opleve denne sansepåvirkning som en positiv mental tilstand resten af dagen.

Det er mit ønske, at du føler dig velkommen i klinikken, hvor du kan se frem til samme varme, rolige og afstressende atmosfære, uanset hvilken behandlingsform, du modtager. Her er ingen stress og jag, men altid tid til samtale før og efter din behandling. Når du er åben for denne modtagelse, vil du opleve, at det hos mig handler om langt mere end kun den fysiske behandling.

Hvis jeg vurderer, at jeg ikke er den rette til at hjælpe dig, vil jeg opfordre dig til enten at kontakte egen læge eller en anden relevant fagperson.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til mine behandlingsformer eller andet.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen!


Venlig hilsen

Ann Blenner

Ann@krop-i-centrum.dk
Tlf. 31 44 68 22

Se klinikken
Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig på tlf. 31 44 68 22.

Bestil tid nu og slip af med dine smerter og spændinger

Som behandler fokuserer jeg på hele mennesket – inklusiv dit besøg på min hjemmeside. Jeg anvender udelukkende cookies til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden og til at understøtte markedsføringen af mine ydelser.

Ved at fortsætte på siden eller klikke ”Ok med mig” accepterer du brugen af cookies.